Sandmandala nr. 1
Denne sandmandala handler om den fællesbevidsthed, som forsøger at arbejde på vores jordklode i denne periode. Vi oplever, hvorledes vi på mange forskellige fronter får øjnene op for de mange ubalancer i vores samfund, i vores brug af naturen, i det enkelte menneske og i vores relationer mennesker imellem. Det ses på mange forskellige måder.

 I medierne ser vi, hvorledes der er fokus på TV-serier, hvor man opklarer alvorlige forbrydelser og mord. Hvorledes folk bliver stillet til regnskab for deres handlinger. Eller det handler om serier fra hospitaler, hvor man helbreder folk, hvis det er muligt, men hvor man også oplever døden, når ubalancen i kroppen er blevet for stor, og skaden er uoprettelig.

Samtidig er der på mange måder fokus på det enkelte menneskes trang til at blive set, blive eksponeret. Der er mange serier, hvor mennesker stiller deres inderste følelser til skue for andre. Jeg fornemmer, at det handler om at give os et forum, hvor vi ved at spejle os i andres følelser, kan få øje på de ubalancer, som vi selv rummer og derved få lyst og inspiration til at skabe forandring i vores eget liv og færden.

Der er fokus på forurening, Greenpeace og andre organisationer gør en indsats for at øge bevidstheden her omkring og for at vi skal begynde at tænke over, hvad vi gør mod naturen. Dette er også tiden, hvor mennesker begynder at arbejde sammen i store grupper for at støtte op omkring forskellige protester eller for at vise sympati overfor forskellige formål. Vi ser det ved de store demonstrationer, hvor tusindvis af mennesker står sammen i fælles sag. Og vi ser det, når verdenssamfundet begynder at arbejde sammen i forskellige situationer, hvor nød og elendighed, ufred og lidelse for andre mennesker rører os.

Der kan være tale om fælles hjælp i forbindelse med forskellige naturkatastrofer, men også i tilfælde af menneskeskabte katastrofesituationer, krige, vold og overgreb på medmennesker er vi begyndt at stå sammen og reagere som et verdenssamfund.

Dette er en lang proces, og der vil være perioder, hvor det synes håbløst og umuligt, hvor man ikke ser fremskridtene. Men blot vi begynder at se ud over vores egen næse og opleve vores verden som et sted, hvor vi bør tage vare på alt hvad der lever og gror, er det lille skridt i vores bevidsthed, som bringer menneskeheden et langt større skridt fremad mod frihed og glæde.

I denne mandala er centrum udtrykt af stjernehimlen, et billede på fællesbevidstheden. Den stjernehimmel, som alle mennesker på denne Jord kigger op på, hvis de løfter blikket og ser op. Man kan også sige, at det er et fælles vilkår for os alle. Det skal symbolisere, at når vi er fælles om vores verden, kan det ikke være lige meget, hvordan vi forholder os til den, og hvorledes vi behandler vores omgivelser og hinanden. Hvorledes den enkelte handler vil påvirke alle. Derfor vil alt hvad vi gør for at hjælpe og støtte andre, tage vare på naturen også gavne os selv. Vi er del af en helhed. Den gyldne ring viser dette.

De sarte lotusblade viser renheden, længslen efter skønhed, frihed og glæden, viser os at det er en indre vækstproces, der bringes til blomstring i det ydre.